Udflugter og byvandringer

 

Guidet morgenvandring i Sønderskoven

I Sønderskoven tæt på Sønderborg kan du vandre gennem et stykke skov fra 1700-tallet, opleve det myldrende fugleliv eller høre løvfrøernes højlydte kvækken fra søer og moser. Er du rigtig heldig, kan du også se egern og rådyr.

Tirsdag og torsdag kl. 7.00-9.00

Mødested: P-pladsen ved Egetofte Naturskole, Egetoftevej 4, 6400 Sønderborg

Pris inkl. Kaffe, rundstykke og en bitter: 50,- pr. deltager.

 

Guidet byvandring i Sønderborg

Tag med på vandring gennem Sønderborg By og hør de spændende historier. Du oplever både Sønderborgs gamle bydel og får indsigt i byens historiske og kulturelle udvikling op til i dag.

Mandag kl. 9.30-11.00 (max 30 pers) og 13.30-15.00 (max 30 pers)

Mødested: Sønderborg Statsskole ved hovedindgangen

Pris: 50,- pr deltager.

 

Guidet tur til Augustiana

Augustiana er en kunstpark og en kunsthal, der fungerer som udstillingssted for professionel samtidskunst. Augustiana holder til i palæerne ved Augustenborg Slot. Den er en kulturhistorisk og arkitektonisk perle med en lang og broget historie bag sig. Den ligger ved Augustenborg Fjord og har fokus på samtidskunst ude og inde.

Tirsdag kl. 10.00-11.00 (max 30 pers)

Mødested: Augustiana kunstpark og kunsthal, Palævej 10-14, 6440 Augustenborg

Pris: 30,- pr deltager

 

Udflugt til Jollmandsgård og Hjortspringbåden

Jollmandsgård er en gammel alsisk kroggård fra 1790, beliggende midt i landsbyen Holm på øen Als. Gården er en af de sidste tilbageværende kroggårde i Danmark. Navnet kroggård skyldes formen på gården, der minder om en krog. De sidste ejere var søskendeparret Tinne og Peter. Tinne døde i 1981 og Peter døde 97 år gammel på Guderup plejehjem i 1999.                                                                                                                                 Gården blev restaureret gennem 20 år og fremstår nu, som da den blev opført, hvilket gør gården til et helt unikt kulturhistorisk levn, tillige en af de sidste tilbageværende kroggårde i Danmark.

Hjortspringbåden er et træskib fra jernalderen og er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj. Den blev fundet i Hjortspring Mose på Nordals i 1921. Båden, der stammer fra cirka 350 f.Kr., var en del af et stort våbenoffer i selve mosen. Båden, der er en krigskano, kunne bære 24 mand med våben og andet grej, er 19 m lang og vejer 530 kg.

Onsdag kl. 10.00-12.00 (max 50 pers.)

(torsdag kl. 10.00-12.00 (max 50 pers))

Mødested: ved Jollmandsgård, Møllegade 15, Holm, 6430 Nordborg

Pris: 100,- pr. deltager.

 

Udflugt til Vagns SAAB-museum

Se Vagns imponerende, private samling og museum med SAAB-biler fra perioden 1951-1967. Vagn er ikke blot passioneret samler, men også en kapacitet, når det kommer til restaurering og drift af SAAB biler.

Onsdag kl. 14.00 (max 15 pers.)

Mødested: Nordborgvej 56, 6430 Nordborg

Pris: 50,- pr deltager.

 

Udflugt til Riecks stensamling med medbragt mad og drikke + fossiljagt og badning ved Fladbæk strand

Riecks Arkæologiske Samling er oprettet af Jørgen Rieck i en periode på 60 år. Samlingen rummer mere end 50.000 effekter og er en af Danmarks største privatsamlinger af oldtidsfund.  På nogle geografiske områder overgår den endda Nationalmuseet. Der er fund fra blandt andet Bundsø på Als, Anholt og Fyns Hoved.


Torsdag kl. 11.00 (max 25 pers)

Mødested: Egebjergvej 4, Svenstrup, 6430 Nordborg

Pris: gratis

 

Sønderjysk kaffebord

Når du er i Sønderjylland, må du ikke gå glip af det Sønderjyske Kaffebord – og i vore dage kan det ikke fås ret mange steder. Der er 29 slags kage på bordet, når Den Gamle Kro åbner dørene for det store kaffebord - og der serveres rigelig kaffe til. Du vil finde alle de, lækre, sønderjyske, traditionelle kager, som mormor lavede dem. Vær OBS på, at det store Sønderjyske Kaffebord indeholder: gluten, nødder, laktose og masser af sukker!


Tirsdag kl. 15.00 (max 115 pers)

Mødested: Den gamle kro, Slotsgade 6, 6300 Gråsten

Pris: voksen 200,-, børn under 10 år 100,-.

 

Wohlenberg vinsmagning

I 1913 åbnede Gustav J. Wohlenberg en specialforretning. Wohlenberg ligger ved siden af det tidligere Teaterhotellet. I teatersalens tidligere garderobe er der i dag indrettet en stor vinafdeling med et stort udsøgt udvalg af de bedste vine. Oktober 2020 overtog Martin Christiansen og Jacob Moos Wohlenberg. Vi står omkring et par vintønder og henover 1,5 times tid smages der 7-8 vine.


Onsdag kl. 17.30-19.00 (max 18 pers.)

Mødested: Wohlenberg Vinhandel, Perlegade 10, 6400 Sønderborg

Pris: 250,- pr deltager.

 

På egen hånd

Sønderborg i 1864

https://app.1864.dk/

Sønderborg slot

https://msj.dk/soenderborg-slot/

Augustenborg

https://app.augustenborg.dk/

Nørreskoven

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/noerreskoven-paa-als/sevaerdigheder/

Gendarmstien

https://www.gendarmsti.dk/da/

Sønderskoven

https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67354/23_SoenderskovenA4.pdf

Universe science park

https://universe.dk/

Historiecenter Dybbøl Banke

https://1864.dk/?utm_source=gmb_listing&utm_medium=organic

 

 

Andre spændende links: